Hurtig aflæsning af Bitumen hos NCC
NCC er i gang med at montere pumper til aflæsning af bitumen på asfaltfabrikkerne i Danmark, således at chaufførerne fremover kan læsse bitumen hurtigt og sikkert af. En meget vigtig faktor for chaufførerne og ledelsen hos NCC.
Carsten Lundhøj, NCC Maskinafdeling har valgt DESMI som pumpeleverandør på deres anlæg rundt omkring i Danmark. Den valgte pumpe er en ROTAN® HD152.
“Vores chauffører har max. en time til aflæsning på hvert anlæg. I denne tid medgår også tid til på- og afmontering af slanger m.m. Det er derfor yderst vigtigt, at vi har pumper som kan klare 50 - 70 m3 i timen eller som kan læsse ca. 38 tons af gangen. Dette har DESMI’s ROTAN® pumpe fuldt ud levet op til. Derudover øger vi sikkerheden i aflæsningen ved at suge bitumen ind i vores tanke i stedet for at trykke det ind ved at sætte tryk på lastbilens tank. Herved undgår vi, at der står tryk på slange og koblinger mellem lastbil og bitumentankene, hvilket reducerer faren for chaufførerne kan blive forbrændt af varm bitumen hvis en slange eller kobling skulle springe”, siger Carsten Lundhøj.
Til spørgsmålet om, hvorfor netop DESMI’s ROTAN® pumpe blev valgt siger Carsten Lundhøj: “DESMI har et godt navn i branchen og så har DESMI teknisk og professionel viden omkring bitumen og asfalt branchen, der gør at pumpen passer perfekt til vores behov. Servicen har været meget høj og vi kender ROTAN® pumpen som en meget effektiv og driftssikker pumpe, hvilket sammen med en god pris gjorde det nemt at lade valgtet falde på netop den”. Den leverede pumpe er el-opvarmet og har påmonteret styreboks til regulering af varmen og sikkerhed for pumpen ikke kan starte hvis den ikke er tilstrækkelig varm. Den aflæssede bitumen varierer afhængigt af hvilken asfalttype bitumenen skal anvendes i - og uanset hvad der aflæsses fra lastbil over i tanke, klarer DESMI ROTAN® pumpen aflæsningen uden problemer.