Pumpestation ved Vadehavet sikrer fugleyngel

Ved Vadehavet, lige ved grænsen op til Tyskland ligger et naturskønt område, som er fredet af Naturstyrelsen Vadehavet. I Vadehavet er der installeret to DESMI pumper som pumper havvand ind til en stor indsø. Havvandet i indsøen skal være med til at sikre fortsat fugleyngel i området.

Pumpestationen hedder Margrethe Kog og når pumperne skal besigtiges og serviceres skal tiden nøje afstemmes med lavvande, således at servicebilen kan komme til og fra den anlagte vej i Vadehavet og ud til pumperne.

 

Jens Hjerrild Hansen fra Naturstyrelsen Vadehavet har tegnet en full service aftale med DESMI og udtaler: ”Jeg er meget glad for vores aftale med DESMI. Pumperne lever fuldt ud op til de krav vi har til en pumpeløsning og serviceaftale”.

 

Pumperne pumper ca. 500 liter vand pr. sekund fra vadehavet til indsøen sammen med næsten 3000 m3 sand årligt, hvilket derfor sætter store krav til vedligehold af pumperne.

 

De to pumper sendes hvert år til Nørresundby i oktober måned, hvor pumperne hovedrenoveres med udskiftning af alle sliddele. Pumperne monteres igen primo marts og er dermed klar til en ny sæson.

 

Der er for nylig installeret frekvensomformere i forbindelse med pumpestationen. Dette vil sikre en årlig besparelse på op til ca. DKK 180.000,-.

 

Installationen fjernovervåges fra DESMI’s hovedkontor, så man altid kender driftstilstanden på pumperne, og kan afhjælpe fejl hurtigst muligt. Dette er vigtigt for Naturstyrelsen Vadehavet, da det er et naturfølsomt område, hvor indsøens dyreliv er afhængig af indpumpningen af havvand.

KONTAKT

DESMI i Danmark

Find adresser og kontaktinformation.


Join our newsletter

Sign up for our newsletter and we'll send you the latest headlines directly to your inbox.